-
Laserprintere – Skadelige for helbredet?
Up-loaded den juni 11th, 2009 Ingen kommentarerDer er igennem årene lavet mange undersøgelser om de partikler der udskilles fra en laserprinter, når man udskriver. En Australsk undersøgelse påviser, at nogle laserprintere er ligeså skadelige som cigaretter. Hvad siger producenterne?
I følge forskere fra Queensland University of Technology i Australien er det ikke kun papir, der kommer ud af printeren, når vi klikker på “udskriv”. Printeren udsender også en usynlig sky af skadelige partikler, der ifølge forskerne er ligeså skadelige som cigaretrøg.

De testede 62 laserprintere og de 13 af dem udskilte så store mængder, at det kan være skadeligt. Partiklerne består hovedsagligt af det tonerpulver, der er i printerpatronerne. Mange af partiklerne er så små, at de kan trænge ned i lungerne, når vi trækker vejret. De kan ifølge undersøgelsen give vejrtrækningsproblemer og i værste fald kræft.
Der er ifølge undersøgelsen mange faktorer der spiller ind. Jo mere toner der er i printerpatronen, des flere partikler bliver der udledt. Men også udskrifter med meget tekst, printermodel og printerens alder spiller en rolle.
HP er uenige i undersøgelsen
De fleste af printerne, der er blevet testet i undersøgelsen er produceret af HP. De finder det ikke bevist, at partiklerne er egentlig sundhedsskadelige. HP tester samtlige nye printere og de lever ifølge HP op til de gældende sundhedsbestemmelser og sikkerhedskrav i hele verden. Men de er enige i, at der er behov for mere forskning på området.
Canon Afviser resultatet
Canon, der også havde printere med i den store undersøgelse, afviser alle påstande. De henviser til at alle deres produkter gennemgår toksikologiske test, hvor de bliver testet for giftstoffer. Det samme gælder for producenten Lexmark.
3 Gode Råd
-
Hold afstand til printeren, når den udskriver
- Hold Laserprinteren ude af soveværelset eller steder, hvor du opholder dig meget
- Stil laserprinteren i et rum med god udluftning
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. -

