-
Blækpatroner – Sparetips !
Up-loaded den juni 10th, 2009 Ingen kommentarerDet kan være en dyr fornøjelse at have en blækprinter. Blækpatroner kan være rigtig dyre og hvis man ikke bruger dem rigtigt, kan udskrifterne få en pris på op til kr. 5,00 stykket. Jeg vil her komme med nogle tips til, hvordan man kan spare penge, når man bruger sin printer.
Udskriv uden farver
Blækpatroner i farver er markant dyrere end de sorte patroner. Så lad være med at udskrive i farver, hvis det ikke er nødvendigt. Specielt de printere der bruger en trefarvet blækpatron, er dyre i drift. Man bruger sjældent alle tre farver lige meget, så man kommer til at kassere patronen før den egentlig er tom. Hvis man åbner vinduet Printere og faxenheder i startmenuen og højreklikker på ikonet for printeren, kan man vælge et menupunkt, der hedder udskriftsindstillinger. Der kan man vælge flere forskellige udskriftskvaliteter eller en gråtoneudskrift. Der er en del penge at spare.
To sider på et ark
Med et klik med musen kan man halvere sine udgifter til både blæk og papir. man skal bare justere på størrelsen af sine udskrifter. Man kan også vælge at udskrive to sider på et stykke papir. Enten i halv skriftstørrelse eller udskrive på begge sider af papiret. Det er ikke svært, at udskrive flere sider på samme stykke papir. Find Printere og Faxenheder i startmenuen, højreklik på printeren og vælg udskriftsindstillinger. Ved de fleste printere vælger du fanen layout og derefter sider pr. ark.
InkSaver
Inksaver er et program, der lægger sig mellem printeren og computeren og skruer ned for blækforbruget. Man bestemmer selv, hvor meget man vil spare. Man kan sætte programmet til at spare 25% uden, at man kan se det på udskriften. Jeg synes dog, at hvis man sætter den til at spare over 50%, virker udskrifterne matte. Men hvis det bare er kladder man udskriver, betyder det jo ikke så meget. Programmet har også en lille feature, hvor du kan indtaste prisen på blækpatronerne og hvor mange du bruger om året, så beregner den hvor meget du sparer.
Køb Flere Blækpatroner af gangen
Mange steder sælges blækpatroner både enkeltvis og i pakker af to eller flere. Der er mange penge at spare. Flere blækpatroner fremstilles også i to størrelser, en standard og en XL. Du betaler kun en trediedel mere for at få dobbelt så meget blæk. Pas dog på de forhandlere, der påstår, at deres blækpatroner indeholder både fire og fem gange så meget blæk. det kan ikke lade sig gøre. Blækpatroner skal opbevares ved stuetemperatur og mørke, måske i en skuffe. alt for meget varme og sollys udtørrer blækpatronerne.
Vis Udskrift
Et simpelt og næsten tåbeligt råd. Men jeg kan da ikke være den eneste, der kasserer en del udskrifter, fordi jeg troede, at det var som det skulle være. Så Vis Udskrift i menuen filer er slet ikke så tosset. Især hvis man kun skal udskrive en enkelt side af et større dokument. Det er så ærgeligt at sidde med 46 sider, når man kun skal bruge en.
Billigt Kopipapir
Hvis man skal udskrive almindelige dokumenter, er almindeligt billigt kopipapir ganske udemærket. Ikke nok med, at det er billigere at anskaffe, bruger printeren også langt mindre blæk, når den udskriver på almindeligt papir end ved udskrifter på InkJetpapir. Husk at vælge papirtype under printerens egenskaber.
Ny printer til billige udskrifter
Det er faktisk besværligt, at ændre indstillingerne, hver gang man skal skrive ud. Problemet kan løses ved at oprette en kopi af printerinstallationen og indstille den med alle de billigste indstillinger. Så kan man vælge, at udskrive fra den, når det kun er kladder eller udskrifter fra nettet, der alligevel bliver kasseret, når de er læst. Altså installer den samme printer to gange og kald den to forskellige ting. Så skal du ikke ind og ændre indstillinger hver gang.
Hold gang i blækpatronerne
Hvis blækpatroner ikke bliver brugt, så tørrer de ind. Så sørg for at bruge printeren hver uge, så du ikke skal ud og købe nye blækpatroner, før de er tomme.
Kompatible Blækpatroner
Sidst men ikke mindst, er der rigtig mange forhandlere, der sælger kompatible blækpatroner. Altså blækpatroner, der ikke er lavet af producenten af printeren, men andre ord et kopi produkt. Der er rigtig mange mærker på markedet og rigtig mange penge at spare. Jeg vil med det samme aflive myten om, at garantien på printeren ikke gælder, hvis man bruger et kopiprodukt. Det har været afprøvet i retten og man må bruge de patroner, som man har lyst til.
Så prøv at skrive blækpatroner til …….(din printer) i Googles søgefelt, så bliver du oversvømmet af forhandlere af blækpatroner, både originale og kompatible. Så kan du jo selv vælge, hvor billigt det skal være.
Tips og Råd Billig blæk til printer, Blækpatroner - billige blækpatroner, kompatible, printer, printereSkriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

